Husk:- Spillerne SKAL være omklædte til den i programmet fastsatte tid.
- Holdkaptajnerne bedes tilse at der ikke bliver mere end 5 min. opvarmning.
- At hjemmeholdet stiller med 4 ens gode bolde til hver kamp.
- At man ringer afbud til modstander og anlæg når man ved man ikke stiller op.
Denne forseelse er også bødegivende jf. reglementet.
- Det tilrådes holdlederne at kontakte hinanden før kampene.
Det er i alles interesse at turneringen kommer til at køre så gnidningsløst som muligt, og det er her I holdkaptajner skal tilse dette.
Holdkort:Holdkort kan udskrives fra denne side og skal postes senest dagen efter kampen. Alternativt kan holdkortet scannes ind og sendes til
info@fskbh.dk Regnvejr:Erstatningsdage for aflysning ved regn = Søndage eller evt. "huller" i programmet.
Kampe, som aflyses på grund af vejret, skal afvikles snarest muligt.
Meddelelse om aflysning af matcher grundet dårligt vejr kan indhentes fra holdlederne fra den baneejende klub, eller hvis kampen spilles på KFIU's anlæg hos halinspektøren i KFIU-Hallen tlf. 36164600.
Aftale træffes med holdlederne fra de baneejende klubber og meddelelse gives samtidigt til vagten i KFIU-Hallen.
For aflyste kampe på KFIU's anlæg vil en genansættelse snarest finde sted.
Specielle forhold:Såfremt kampene afvikles før tiden på egne baner, SKAL dette omgående meddeles til modstanderen og turneringsledelsen.
Såfremt et hold må scratche en match eller en del af denne, skal såvel modstander som spillested samt KFIU-Hallen underrettes (senest kl. 12.00 på spilledagen). I modsat fald idømmes holdet en bøde.
Vi gør specielt opmærksom på
tennisreglementet § 5.2.1. Afvigelser herfra betyder tabt kamp.
Med håbet om en dejlig sæson for alle.
Niels Bogø - Formand
Leif Overby - Best. medlem