KFIU Skydning

Skyttereglement
 
 
1.FORMÅL
1.1 Skytteafdelingens formål er at støtte klubbernes skytteafdelinger ved afholdelse af konkurrencer såvel inden for unionens rammer som udadtil mod andre organisationer, samt i det omfang forholdene gør det muligt ved at arrangere fællestræning.
1.2 De af KFIU til enhver tid fastsatte bestemmelser og regler for en afdeling, herunder "fællesreglementet" er i alle forhold gældende for skytteafdelingen.
1.3.1 Programmet omfatter:
Kortdistanceskydning på 15 m og 50 m.
Pistolskydning på 15 m og 25 m.
Langdistanceskydning på 200 m og 300 m samt terrænskydning.
Andre skydearter kan optages på programmet.
I alle skydninger (konkurrencer) er, hvor intet andet er anført, DDS skyttebog gældende.
1.3.2 Med fornøden tilslutning kan afholdes mesterskaber i samtlige grene af skytteafdelingens virke.
1.3.3 Mesterskaberne på kortdistance: 15 m med riffel og pistol afholdes i februar-marts. På 50 m riffel og 25 m pistol afholdes i august – september. Mesterskaber på langdistance afholdes i august-september.
1.3.4 Mesterskabskonkurrencer afholdes såvel i hold som individuelt – og i det antal klasser, som tilmeldinger gør det nødvendigt. Hvor der i en klasse ikke er tilmeldt 3 hold, eller hvor der i en individuel klasse ikke er tilmeldt 5 deltagere, rykker de tilmeldte hold eller deltagere op i nærmest højere klasse.
Højeste klasse (klasse 1) gennemføres altid uanset antal tilmeldte skytter.
1.3.5 Et holds størrelse skal fremgå af indbydelsen, dog mindst 3 skytter. Ved mesterskaber skal holdene navngives. Ved handicapstævnet skydes holdskydningen efter reglerne fastsat i "Handicapregler"s bestemmelser, der findes i særligt afsnit.
1.3.6 I holdkonkurrence kan ingen skytte deltage på mere end eet hold, og kun på et hold tilmeldt i samme eller en højere klasse end skyttens klasse. I individuelle konkurrencer kan ingen tilmeldes i mere en én klasse og kun i skyttens egen eller en højere klasse.
1.3.7 Ved alle skydninger klassificeres i overensstemmelse med DDS's klacifiseringsprogram (KAP)Klassekort udstedes centralt fra DDS via amtet, dog følges DDS's regler for op og nedrykning for nye skytter jfr. skyttebogen.
1.3.8 Indbydelse til et stævne, hvortil der kræves tilmelding, skal indeholde oplysninger om de økonomiske forpligtelser, deltagerne pålægges, samt dato for sidste tilmeldingsfrist. Indbydelsen skal udsendes mindst 14 dage før stævnets afholdelse.
1.3.9 Den af A/S Crome & Goldschmidt udsatte evigt vandrende holdpræmie (Statuetten "Mand & Pige") udsættes i præcisionsskydning og normalt i skydninger, der afvikles forbindelse med en fællestræning.
Proportionerne for statuetten "Mand & Pige" findes i særskilt afsnit.
1.3.10 Skytteafdelingens bestyrelse kan arrangere konkurrencer, som falder udenfor de i reglementet fastsatte.
 
2. HANDICAPREGLER (Individuelle konkurrencer)
2.1 Til stævner, hvortil skytterne tilmeldes med handicaptal, ansættes dette efter følgende regler.
2.1.1 Gennemsnittet af de seks bedste af skyttens otte sidste 20-skuds serier beregnes.
2.1.2 Handicaptallet er det tal, der fremkommer ved enten at forhøje eller bortkaste brøkdele af det under 2.1.1. fundne gennemsnit. Brøkdele på 0,5 eller derover forhøjes. Brøkdele under 0,5 bortkastes.
2.2 Klubbens skydeleder attesterer rigtigheden af det opgivne handicaptal ved sin underskrift.
Skydeprotokollen skal, på forlangende af stævnelederen, forevises denne.
2.3 Hvis skytten ved sidste KFIU-stævne, hvori han deltog, har skudt højere points end det af klubben indberettede handicaptal, forhøjes handicaptallet med halvdelen af differencen mellem det opgivne handicaptal og det skudte resultat. Brøkdele forhøjes.
2.4 På 15 m anvendes handicaptabel for 20 skudserie. Ved pointlighed går den skytte forud, der har det højeste handicaptal. Ved ens handicaptal benyttes de normale regler for DDS.
 
3. HOLDKONKURRENCER MED HANDICAP
3.1 Klubberne deltager med ubegrænset antal skytter.
3.1.1 Mindste skytteantal er 3 skytter pr. klub.
3.1.2 Klubberne skal for hver 2 point, de ligger over eller under gennemsnittet af de deltagende klubbers skudte resultat, stille med henholdsvis en gældende skytte mere eller mindre ved næste handicapstævne, - hvori de deltager.
3.1.3 Brøkdele forhøjes ikke, hvis differencen er under 2 point. Brøkdele på 1,0 eller derover forhøjes, hvis differencen er over 2 point.
3.2. Ved pointlighed går den klub forud, der har største antal gældende skytter.Er dette ens, benyttes DDS's regler.
 
4. SKYTTEMÆRKER
4. 1 Bestemmelser for erhvervelse af skyttemærker, for al skydning , er fastlagt i det obligatoriske skydeprogram i DDS's skyttebog.
4.2 Ved sæsonens afslutning indberettes til skytteafdelingens bestyrelse kvalificerede mærkeskydninger ved udskrift af skydeprotokollen. Udskriften attesteres af klubbens skydeleder.
 
5. PROPORTIONERNE FOR STATUETTEN "Mand & Pige".
5.1 Statuetten "Mand & Pige" skænket KFIU den 1. januar 1950 som vandrepræmie indenfor unionens skytteafdelinger, af firmaet Crome & Goldschmidt.
5.2 Vandrepræmien, en evigt vandrende holdpræmie mellem alle klubber, der deltager i KFIU's fællestræning, erhverves for et år ad gangen ved klubkonkurrence i langdistanceskydning.
5.3 Skydeafstand og ringskive som normalt benyttes efter DDS's reglement for 200 m skydning.
5.4 Holdets størrelse er på 4 skytter, dog således, at alle klubbens skytter kan deltage i skydningerne om vandrepræmien, medens det er klubbens 4 bedste resultater, der er gældende.
5.5 Konkurrencen afvikles over 3 skydninger og hver skytte skyder 15 gældende skud med max 5 prøveskud. Tidspunkt for de 3 skydninger:
Første skydning er første og anden tirsdag i maj
Anden skydning er tredje og fjerde tirsdag i maj
Tredje skydning er første og anden tirsdag i juni

Skydestillingen er liggende uden anlæg.
Skytteafdelingen kan ændre skydedage for afholdelse hvis særlige forhold kræver det dog skal det meddeles inden 1. maj.
5.6. Vinder er den klub, der ved disse tre stævner sammenlagt opnår højest antal points. Ved pointlighed foretages omskydning med et navngivet 4 –mandshold, indtil der er opnået forskel i points.

Disse regler er vedtaget af KFIU's skytteafdelings årsmøde 2001



KFIU-hallen · Knuthenborgvej 24 · 2500 Valby · Tlf.: 3616 4600 · Email: kfiu@kfiu.dk