KFIU Fodbold

Velkommen til fodboldafdelingen
 
 
Formål:
Formålet er at samle fodboldspillerne til idrætslig samvær og derved fremme sammenholdet på arbejdspladsen og firmaerne imellem.
 
Aktiviteter:
 
Udefodbold:
Fodboldafdelingens tilbud er tilpasset de enkelte firmaer, da vi har både 7-mands og 11-mands turnering.
Mix er ligeledes et tilbud, så vi også kan få pigerne med, der hvor der ikke er nok til et helt Damehold.
Herudover er der som nævnt Dame-7, Senior-7, Oldboys-7, GrandOB-7, Veteraner-7, og Superveteraner-7.
På 11-mandsbanerne er der Senior-11 og Oldboys-11.
 
Cupturnering:
Denne kører sideløbende med udefodboldturneringen.
Vi tilbyder cupfodbold i kategorierne: Senior-11, Senior-7 og Oldboys-7. Der er erfaring for, at den ikke kan samle nok hold i de andre rækker.
 
Udefodboldturneringen kører fra 1. april til 1. oktober.
Indbydelsen kommer ud til klubberne først i november måned, og sidste frist for tilmelding er hvert år ved årsskiftet.
 
Indefodbold:
Fodboldafdelingens tilbud gælder alle kategorierne og kører som en cup-turnering, hvor puljerne er på 5 hold og 2 fra hver går videre til næste runde. Der bliver spillet 2 X 7 minutter.
 
Der bliver indbudt i kategorierne: Senior, Oldboys, Senioroldboys, Veteran, Super Veteran, Damer og Mix (I Mix skal der minimum være 2 kvinder på banen).
 
Indefodboldturneringen kører fra den sidste weekend i oktober og slutter med finalerne medio december.
Indbydelsen bliver sendt ud medio september, og sidste frist for tilmelding er primo oktober.
 
Landsmesterskaber for unionsmestrene:
Vinderne fra hver kategori bliver, hvis Dansk Firmaidrætsforbund har det på programmet, inviteret til at repræsentere KFIU ved Landsmesterskaberne, det gælder for både inde- og udefodboldturneringen.
 
Unionsholdene:
I kategorierne Damer, Senior, Oldboys og Grand OB/Veteraner afvikler vi Unionskampe hvert år mod FKBU og DAI. Firmaklubberne bliver bedt om at indberette de af deres spillere, som de mener er en god repræsentant for deres firma, så kommer vort UK ud og ser det firmas kampe, og ud fra deres vurdering, bliver holdene udtaget.
 
Andre tilbud:
De tilbud vedrørende indefodbold som bliver arrangeret af vore firmaklubber, bliver ligeledes sendt ud til alle via KFIU-Nyt som e-mail.
Resultaterne fra de enkelte turneringer vil blive sendt her på Internettet.
Indbydelserne til de enkelte turneringer vil ligeledes blive sendt på Internet.
 
Fodboldafdelingens årsmøde:
Årsmødet bliver afholdt sidst i januar måned.
På årsmødet kan/skal firmaklubberne hente deres præmier, samt være med til at præge KFIU's fodboldafdeling ved at møde op og være aktive i debatten, samt vælge de rigtige personer til fodboldbestyrelsen.
Indbydelse og dagsorden bliver sendt ud til firmaklubberne ultimo december.
 


KFIU-hallen · Knuthenborgvej 24 · 2500 Valby · Tlf.: 3616 4600 · Email: kfiu@kfiu.dk